Pas, kredikort m.m.

Har du mistet dit pas, kreditkort eller andre vigtige dokumenter på din rejse? Sådan hjælper Europæiske ERV.

Bliver din taske eller pung stjålet på din rejse eller mister du på anden måde dine hæve- eller kreditkort, pas eller papirer, kan du her læse, hvad du skal gøre.

Hæve- og kreditkort

  • Kontakt din bank og få dine kort spærret, så der ikke kan blive hævet på dem
  • Anmeld et evt. tyveri til det lokale politi. Husk at få dokumentation for din anmeldelse – det mest almindelige er en kopi eller nummeret på rapporten.

Du skal bruge dokumentationen, når du anmelder skaden og skal have refunderet dine udgifter. Vi betaler genanskaffelsen af de nye hæve- og kreditkort. Har du fået stjålet kontanter du havde på dig, eller som var låst inde i en sikkerhedsboks, erstatter vi (jf. virksomhedens forsikringsbetingelser og police), hvis du har tegnet bagageforsikring. Husk altid en kopi af politianmeldelsen.

Pas

Du skal kontakte den lokale danske ambassade eller det danske konsulat. Hvis du har udgifter på ambassaden eller konsulatet, skal du huske at få en kvittering, som du skal bruge, når du anmelder skaden. Du kan finde alle Danmarks ambassader på Udenrigsministerets hjemmeside: um.dk >

Er du i tvivl, så kontakt os

Er du i tvivl, så er du velkommen til at ringe til os og høre, hvad du skal gøre. Ring til Europæiske ERV Alarm på +45 70 20 98 28

Husk, det kan være en god idé at tage en kopi af dine vigtigste dokumenter samt kreditkort i tilfælde af, at du bliver udsat for tyveri, elller du mister det.