Indlagt på hospital
Hvis du bliver indlagt på et hospital, skal du hurtigst muligt kontakte Europæiske ERV Alarm på +45 70 20 98 28, så vi kan hjælpe dig.
Når du ringer skal du oplyse, hvilket hospital du er indlagt på, og navnet på den læge du har været i kontakt med. Vores læger kontakter herefter hospitalet, og overvåger og kontrollerer din behandling, indtil du kan udskrives.
Betaling af hospitalet
I de fleste tilfælde vil hospitalet acceptere at sende regningen direkte til Europæiske ERV. Hvis du selv skal betale, så husk altid at få en kvittering og lægejournal. Den skal du bruge som dokumentation, når du anmelder en skade og skal have refunderet dine udgifter.
Kan du ikke komme hjem som planlagt?
Er du indlagt den dag du skulle hjem, arrangerer vi en anden hjemrejse for dig og evt. sygeledsagere.