Hvad dækker en rejseforsikring? Få overblikket her

Der er oftest forskel på, hvad en rejseforsikring dækker, og hvor i verden den er gyldig. Det skyldes, at mange rejseforsikringer er målrettet forskellige behov og rejseplaner. Derfor kan du med fordel danne dig et overblik over de gældende grunddækninger og eventuelle muligheder for at tilvælge ekstra dækning hos Europæiske ERV. Så har du den dækning på din rejseforsikring, som passer til dine behov – i tilfælde af at uheldet er ude på din rejse.

Hos Europæiske ERV hjælper vi dig her med at blive klogere på, hvad en rejseforsikring typisk dækker. Så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dig, når du rejser udenlands.

Formålet med en rejseforsikring: Tryghed, hjælp og dækning af udgifter ved uheld på ferien

Helt overordnet har en rejseforsikring til formål at give dig tryghed på rejsen og sikre dig imod, at ferien bliver en del dyrere end forventet. Din rejseforsikring dækker i en række forskellige situationer.

Nedenfor har vi listet nogle af de typiske dækningsområder, som rejseforsikringer kan indeholde:

Akut alvorlig sygdom og tilskadekomst

En af de vigtigste fordele, som en rejseforsikring fra Europæiske ERV giver dig, er dækning af potentielt dyre omkostninger ved behandling, indlæggelse eller anden form for lægehjælp i tilfælde af akut sygdom og tilskadekomst på ferien. I nogle lande kan det hurtigt blive en dyr omgang, hvis uheldet er ude. Blot 24 timer på hospitalet kan nemt blive en dyr omgang, hvis du ikke har en gyldig rejseforsikring.

Rejser du i Europa, dækker din rejseforsikring desuden der, hvor det blå sygesikringskort ikke er tilstrækkeligt - heriblandt eventuel egenbetaling. Hvis de lokale borgere betaler for en ydelse, skal du også betale.

Med rejseforsikringen får du dækket nødvendig og rimelig behandling og lægehjælp i det land, du rejser i. Derudover har du i nogle af vores rejseforsikringer mulighed for at få dækket dine udgifter til akut tandbehandling på ferien, som et særskilt dækningsområde.

Syge-/hjemtransport

Det blå sygesikringskort dækker heller ikke hjemtransport. Derfor betyder det, at du selv skal betale for hjemtransport til din bopæl eller et hospital i dit hjemland i Norden, hvis du på grund af akut sygdom eller tilskadekomst ikke selv kan komme hjem. Her dækker din rejseforsikring dine rimelige og nødvendige udgifter.

Forsinket fremmøde og bagage

Forsinkelser er aldrig en behagelig overraskelse, hverken når det gælder forsinket bagage eller fremmøde. Nogle gange er det dog svært at undgå. Så er det rart at vide, at du kan slippe for eventuelle ekstraomkostninger, som forsinkelsen måtte medføre – f.eks. hvis du er nødt til at købe nyt tøj eller toiletsager, fordi din bagage ikke er ankommet til destinationen sammen med dig.

Andre nyttige dækninger i din rejseforsikring

Hos Europæiske ERV er du også dækket ved privatansvar, evakuering samt hurtig og gratis adgang til dansktalende lægehjælp via Videodoktor - uanset hvilken privat rejseforsikring du vælger hos Europæiske ERV.

Med Rejseforsikring Plus er “hjemkald” og “ødelagt ferie” tilmed inkluderet, og både vores Basis og Plus løsninger dækker eventuel selvrisiko ved leje af bil eller camper.

Få yderligere dækning med ekstra tilvalg

Det er som regel forskelligt fra person til person, hvilke dækningsbehov vedkommende har. Det kan også afhænge af, hvor i verden du rejser, og hvad du har planlagt af aktiviteter på ferien. Ønsker du en rejseforsikring med fuld dækning, har du mulighed for at tilvælge ekstra dækninger. Det inkluderer eksempelvis dækning ved:

  • Skader i forbindelse med udøvelse af vintersport
  • Skader på medbragt eller lejet sportsudstyr
  • Rejseulykker der medfører varigt mén eller dødsfald
  • Bortkomst, tyveri og beskadigelse af din bagage, kontanter og rejsedokumenter

Både med Rejseforsikring Plus og Rejseforsikring Basis har du mulighed for at bygge på med ekstra tilvalg udover den gode grunddækning. Dermed kan du nemt skræddersy din rejseforsikring, som du vil.

Hvor i verden dækker din rejseforsikring?

Når du vil tegne en rejseforsikring, er det også vigtigt, at den dækker for det gældende land, du rejser i. Det kan have betydning for både fleksibiliteten i dine rejseplaner og ikke mindst prisen på din rejseforsikring. Oftest kan du vælge mellem tre forskellige dækningsområder:

  • Udvidet Europa
  • Verden inkl. USA
  • Verden ekskl. USA

Hvem dækker rejseforsikringen?

Rejseforsikringen dækker alle personer, der er angivet på forsikringspolicen eller bookingbekræftelsen, og som har fast bopæl i Norden. Den, der tegner forsikringen, skal desuden være fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark.

Hos Europæiske ERV kan du tegne en årsrejseforsikring med individuel dækning eller familiedækning. Vælger du familiedækning dækker forsikringen både dig, din ægtefælle/registrerede partner/samlever samt jeres børn/papbørn/plejebørn, der bor i samme husstand som dig og som også fremgår af forsikringspolicen.

Hvad dækker en rejseforsikring ikke?

Din rejseforsikring dækker ikke i alle tilfælde. Der er nemlig en række situationer og eksisterende forhold, hvor du ikke har mulighed for at gøre brug af din rejseforsikring til at dække de nødvendige og rimelige udgifter til eksempelvis behandling hos læge. Herunder giver vi dig en oversigt med eksempler, hvor din private rejseforsikring som udgangspunkt ikke dækker:

  • Erhvervsrejser under dansk kontrakt over 1 dags varighed (Vælg i stedet en erhvervsrejseforsikring)
  • Professionel sport
  • Afbestilling (tilbydes separat)
  • Vintersport (tilbydes som tillæg)
  • Bagage (tilbydes som tillæg
  • Sportsudstyr (tilbydes som tillæg)
  • Rejseulykke (tilbydes som tillæg)

Du kan se hvilke aktiviteter på rejsen, som er dækket af din rejseforsikring her.

Vigtig info hvis du har en kronisk sygdom eller lidelse

Ved kroniske eller eksisterende sygdomme eller lidelser er det vigtigt, at du søger om medicinsk forhåndstilsagn i god tid inden afrejse. Den giver dig et konkret svar på, om økonomisk dækning til behandling af eventuelle kroniske sygdomme eller lidelser kan blive omfattet af din rejseforsikring, såfremt din tilstand forværres i løbet af rejsen. Et medicinsk forhåndstilsagn er relevant for dig, hvis du opfylder en eller flere af kriterierne herunder:

  • Du lider af en kronisk lidelse
  • Du har indenfor 2 måneder forud for afrejsen fået en nyopstået lidelse
  • Din(-e) eksisterende eller kroniske lidelse(-r) har ikke været stabil i 2 måneder op til afrejse
  • Du har en kompliceret graviditet
  • Du er eller har indenfor 2 måneder forud for afrejsen været under udredning, også selvom der ikke er blevet stillet en diagnose

Det medicinske forhåndstilsagn gælder desuden kun for den enkelte rejse. Derfor skal du søge om det til hver rejse, hvis du opfylder nogle af kriterierne listet ovenfor.

Glem ikke afbestillingsforsikringen

En afbestillingsforsikring er ikke automatisk inkluderet i en rejseforsikring. Derfor er det en god idé at tegne en afbestillingsforsikring eller tjekke, om det er inkluderet i din indboforsikring. Hvis du er nødt til at aflyse akut din ferie, undgår du med en afbestillingsforsikring at miste det beløb, du har betalt for rejsen. Du kan læse mere om gyldige årsager til at gøre brug af afbestillingsforsikringen her:

Find din afbestillingsforsikring her >

Er du allerede taget afsted af og nødt til afbryde din ferie før tid, kan du ved at købe en rejseforsikring Plus få erstatning for mistede feriedage.

Find den rette rejseforsikring for dig hos Europæiske ERV

Hos Europæiske ERV finder du fleksible rejseforsikringer til alle rejsetyper med bred grunddækning, som du kan tegne for en enkelt rejse eller på årsbasis. Brug vores rejseforsikringsguide og find den rejseforsikring, der passer til dine behov og rejseplaner.

Få hjælp i vores rejseforsikringsguide >

Kontakt os, og få mere at vide om rejseforsikring

Har du brug for yderligere hjælp til at vælge en rejseforsikring for dig, eller har du spørgsmål til vores løsninger? Kontakt vores erfarne kundeservice på tlf. 33 25 25 25 eller via kontaktformularen. Så sørger vi for, at du trygt kan rejse afsted.