Leder I efter en rejseforsikring, der dækker hele familien?

Det er skønt at følges ad, især som familie. Og går turen til udlandet, er det en god idé at have en rejseforsikring med. Uanset om I pakker bilen og kører sydpå eller rejser længere væk til eksotiske himmelstrøg, giver en rejseforsikring, der gælder for hele familien, jer tryghed på ferien.

En familierejseforsikring er en privat rejseforsikring, som I har mulighed for at lade gælde hele for familien. Hos Europæiske ERV kan I vælge blandt flere forskellige rejseforsikringer, som kan inkludere samtlige personer i jeres husstand. Så I er dækket ind på ferien.

Læs mere om vores forskellige rejseforsikringer til familier herunder.

Hvordan dækker en familierejseforsikring?

Er du usikker på de gældende vilkår for, hvem i familien der er dækket af rejseforsikringen? Og hvornår?

De personer, som er dækket af en rejseforsikring for familien, afhænger af, hvem din husstand består af. Rejseforsikringen kan omfatte dem, som deler folkeregisteradresse med dig:

  • Hjemmeboende børn
  • Plejebørn
  • Delebørn
  • Partner/ægtefælle
  • Eventuel au pair

Det er ikke kun, når I rejser sammen, at rejseforsikringen kan dække jer. Med vores Rejseforsikring Plus kan I frit og trygt rejse enten sammen eller hver for sig, så længe personen fremgår af forsikringspolicen.

Hvilken rejseforsikring har I brug for som familie?

Forskellige familier betyder ofte forskellige typer rejsende. Derfor kan der være forskel på, hvilke behov I har i forbindelse med en rejseforsikring. Hos Europæiske ERV tilbyder alle vores rejseforsikringer en solid grunddækning, der dækker dig i tilfælde af:

  • Sygdom og tilskadekomst
  • Tandskader
  • Forsinkelser (personer/bagage)
  • Hjemtransport
  • Evakuering
  • Privatansvar

Som familie kan I vælge vores Rejseforsikring Basis og Rejseforsikring Plus.

Vores Basis løsning er for jer, der ønsker at være sikret i de fleste tilfælde.

Rejseforsikring Plus giver dig vores bedste dækning på rejsen med både Hjemkald og Ødelagt ferie omfattet.

Uanset hvilken løsning, I vælger, kan I udvide dækningen med ekstra tilvalg - for eksempel hvis I vil forsikre bagage eller sportsudstyr mod bortkomst, tyveri og beskadigelse i løbet af rejsen.

Med en rejseforsikring hos Europæiske ERV har I desuden adgang til dansktalende lægehjælp på rejsen via Videodoktor.

Den rette dækning til skiferien

Er I vilde med at stå på ski eller snowboard? Og kan I lide at tage på skiferie? Så er det vigtigt at tjekke, om I har den rette dækning. Den almindelige rejseforsikring dækker nemlig ikke, hvis uheldet er ude på pisten, og du eller andre kommer til skade. Skal I på skiferie, kan I købe en skirejseforsikring eller vælge tillægget “Vintersport” til rejseforsikringen. Det er en ekstra dækning, hvilket sikrer dig og resten af familien i tilfælde af skader i forbindelse med udøvelse af vintersport.

 

Se også: >>Hvilke aktiviteter på rejsen er dækket af din rejseforsikring?<<

Rejser I ofte eller sjældent? Vores familierejseforsikringer dækker hele året eller på den enkelte rejse

Når I skal vælge rejseforsikring, er det en god idé at overveje, hvilke rejseplaner I har. Skal I kun bruge en rejseforsikring til én rejse, og varer den mindre end 7 dage, anbefaler vi vores Enkeltrejseforsikring. Denne forsikring kan du tegne, så den gælder alt fra 1 dag til 2 år.

Rejser I mere end 7 dage, og vil I være dækket ind på jeres rejser i løbet af året, er vores Årsrejseforsikring den billigste løsning for jer som familie.

Årsrejseforsikringen dækker rejser på op til 30 sammenhængende rejsedage ad gangen. Skal I afsted i længere tid end 30 dage, kontakt vores kundeservice [link til kontaktformularområde]. Så udvider vi forsikringen, så den passer til jeres rejse. Rejseforsikringen kan maksimalt udvides op til 60 sammenhængende dage ad gangen.

Holder I ferie i Danmark, dækker Årsrejseforsikringen på ophold med mindst 2 overnatninger. Få for eksempel kompensation for ødelagte feriedage, hvis du eller din familie bliver syg, og du må afbryde ferien eller hvis formålet med ferien bliver ødelagt.

Læs mere: >>Enkelt- eller Årsrejseforsikring?<<

En afbestillingsforsikring sikrer jer mod uforudsete hændelser inden afrejse

Der kan ske meget i tiden fra booking af rejsen til selve afrejsedagen. Du eller andre i familien kan blive syge inden afrejse, eller det økonomiske billede kan ændre sig grundet fyring. Med en afbestillingsforsikring er I sikret mod at miste det beløb, I har forudbetalt for rejsen, i tilfælde af at I ikke længere er i stand til at tage afsted, eller at feriens formål bliver spoleret af eventuelle opståede skader inden afrejse.

Har I brug for en afbestillingsforsikring i forbindelse med jeres Årsrejseforsikring, kan I også vælge Årsafbestilling hos os. Her kan I få familiedækning, så afbestillingsforsikringen dækker op til hele 10 personer. Så kan I booke jeres næste store familieferie med ro i maven.

Vil du vide mere? Kontakt os

Hvis der er noget, som du vil vide mere om, ring til os på 33 25 25 25 eller brug kontaktformularen. Så hjælper vi dig med at få svar og finde den rette rejseforsikring til dig og din familie.