Nordkorea - Rejseforsikringer og information

Oversigt

Hovedstad: Pyongyang (3,158 mio. indbyggere)
Befolkning: 26.160.821 (2024 estimeret)
Religioner: Ingen religion 73%, Chondoisme 13%, Shamanisme 12%, Buddhisme 1,5%
Sprog: koreansk (Munhwaŏ)
Tidszone: UTC+9
Køreside: Højre
Opkaldskode: +850
Elektriske stik: Type A, Type C og Type F

Penge

Den lokale valuta i Nordkorea er nordkoreanske won (KPW). Pr. 10. december 2024 er 100 KPW lig med 0,11 USD. Ud over den lokale valuta kan CNY, EUR og USD accepteres til betaling nogle steder.

Valutavekslingstjenester i Nordkorea er ikke så ligetil som i andre lande på grund af dens unikke økonomiske og politiske situation. Det er ulovligt at drive en privat valutaveksling i Nordkorea.

Rejsende bør være forberedt på at bruge kontanter til at foretage betalinger. Økonomien fungerer generelt kun på kontantbasis. Kreditkort accepteres sjældent. Hæveautomater er ikke almindeligt tilgængelige.

Den lokale valuta er den nordkoreanske won (KPW). Udlændinge må ikke bruge Won. Udlændinge skal bruge udenlandsk valuta (EUR, USD, CNY).

Elektricitet

Strømforsyningen i Nordkorea er ikke pålidelig. Elektricitet kører på 220V ved 50Hz ved hjælp af stiktype(r) A, C og F. Der leveres ikke strøm til boligområder hele dagen og hele natten i Nordkorea. I stedet er rullende strømafbrydelser almindelige overalt.

Pas

De fleste rejsende skal have et pas for at komme ind i Nordkorea. Passet skal være gyldigt i hele opholdets varighed.

Visum

Alle andre rejsende skal anskaffe et visum fra den nærmeste ambassade eller konsulat eller ansøge online (e-visum) inden rejsen.

Kravene til indrejsevisum varierer afhængigt af nationalitet, formålet med rejsen og andre faktorer. Individuelle rejsende er ansvarlige for at sikre, at de overholder alle visumkrav, som skal bekræftes med myndighederne på deres destination inden rejsen.

Visum

Indrejsevisum : Udenlandske statsborgere må kun rejse ind i Nordkorea til formål godkendt af regeringen og kræver derfor et visum for at få tilladelse til indrejse. Generelt er rejsende kun tilladt indrejse som turister under et regeringsgodkendt rejsebureau. Den maksimale varighed af ophold for udenlandske rejsende fastsættes fra sag til sag.

Visumudstedelse er dog suspenderet for de fleste statsborgere på grund af den COVID-19-relaterede grænselukning.

Lokale rejser

Oversigt

Uafhængig rejse til Nordkorea er umulig, og rejser inden for landet er stærkt begrænset og underlagt overvågning døgnet rundt. Udenlandske statsborgeres rejser er kun tilladt i grupper organiseret af embedsmænd eller af godkendte rejsebureauer; rejsende må ikke køre eller bruge offentlig transport undtagen som en del af en tur. Udenlandske statsborgere vil til enhver tid være ledsaget af to officielle guider og er ofte forpligtet til at fremvise deres identitetsdokumenter ved politiets kontrolposter, når de kommer ind og ud af byer. Selv nordkoreanere må ikke rejse rundt i landet uden tilladelse.

Rejsesikkerhed

Flyrejser

De fleste rejsende rejser ind i Nordkorea med direkte fly fra Beijing til Pyongyang Sunan International Airport (FNJ/ZKPY) , der ligger 24 km (15 miles) nord for byens centrum. Fly til Pyongyang drives af Air Koryo, det nationale flyselskab, som også flyver til Shanghai og Shenyang i Kina og Vladivostok, Rusland. Flyselskabet bruger aldrende russiske fly, der er dårligt vedligeholdt efter internationale standarder. Rejsende rådes til at bruge alternative transportmidler, hvis det er muligt. Charterflyvninger, godkendt af regeringen, kan også lande i lufthavnen. Dine guider vil møde dig i lufthavnen og håndtere din transit til dit hotel.

Alle luftfartsselskaber, der er certificeret af de regulerende tilsynsmyndigheder i Nordkorea, nemlig Air Koryo, er underlagt operationelle restriktioner inden for EU på grund af manglende overensstemmelse med de nødvendige tekniske elementer og krav foreskrevet af de gældende internationale sikkerhedsstandarder.

Luftrum

De fleste kommercielle passagerflyvninger til landet forbliver suspenderet.

Grænser og indgang

Grænselukninger : Havgrænserne er lukket, og landgrænsen til Sydkorea er lukket. Nordkoreanske embedsmænd er i færd med at afskære adgangen til veje og jernbaner, der fører til Sydkorea . Sådanne veje og jernbaner findes mellem North Hwanghae og Kangwon provinserne i Nordkorea og Gyeonggi og Gangwon provinserne i Sydkorea. Jernbane- og landgrænsen mellem Sinuju og Kinas Liaoning-provins er åben for godstog og indgående nordkoreanere. En bro til Kina i Saebyul County i North Hamgpyong-provinsen er fortsat åben for nødsituationer.

Indrejseforbud: De fleste udenlandske statsborgere har ikke adgang. Diplomater, embedsmænd og visse faglærte arbejdere kan få adgang. Turister kan normalt kun rejse til Nordkorea som en del af en organiseret tur. Uafhængige rejsende har normalt brug for en sponsor og tilladelse fra Udenrigsministeriet. Organiserede ture er dog stadig suspenderet, eksklusive grupperejsende fra Rusland . Kinesiske statsborgere, der kommer ind i landet med visa til investorer, teknikere og handlende, har adgang.

Udgang

Selvom der ikke er kendte særlige udrejsekrav, er pålidelig information fra Nordkorea begrænset. Rejsende kan kræve regeringens tilladelse til at forlade landet, da dets grænser forbliver lukkede.

Vejrejser

Trafikken kører i højre side af vejen. Rejser mellem byer og provinser er vanskelige og kræver tilladelser. Nordkorea anerkender ikke den internationale køretilladelse, hvilket gør det strengt forbudt for rejsende at køre selv.

Meget få veje i Nordkorea er asfalterede, og vejnettet er dårligt vedligeholdt. Kørsel bliver især farligt om vinteren, det sene efterår og det tidlige forår på grund af glatte veje. Nordkorea pålægger adskillige trafikregler, herunder om de sanitære forhold for køretøjer og kørsel. Trafikbetjente afgør, om der er sket trafikovertrædelser, og kan pålægge bøder eller udstede billetter. Der er fire store flersporede motorveje: en motorvej, der forbinder Pyongyang og Kosong via Wonsan på østkysten, en motorvej, der forbinder Pyongyang og dens havn Nampo , en motorvej, der forbinder Pyongyang og Kaesong på grænsen til Sydkorea og en forbindelse, der forbinder hovedstaden med Anju .

Jernbanerejser

De fleste nøglebyer er forbundet med jernbane. Det rullende materiel er dog gammelt, og jernbanesystemet er i dårlig stand. Dødsulykker er sket i de senere år. Besøgende må ikke rejse selvstændigt med tog, uanset ruten, medmindre en del af deres forudaftalte rejse.

Der er fire internationale tog om ugen mellem Beijing, Kina og Pyongyang , og en daglig service til Dandong, Kina. Disse tog har fire senge i hver kupé og 12 kupeer i hver vogn. Hver vogn har to toiletter i vestlig stil og en kedel til kogende vand. Der er også en ugentlig togforbindelse til Moskva via Kina, der tager seks og en halv dag. Sikkerheden på disse ruter er tilstrækkelig.

Offentlig transport

Busser: Få offentlige langdistancebusser kører i landet, og det er sandsynligt, at du kun får lov til at rejse med organiseret bus eller bil med din chauffør og guider. Inden for byområder er busserne overfyldte, og deres brug medfører lange perioder med kø. Pyongyang har en metro med to linjer og regelmæssige busforbindelser. Udenlandske statsborgere bosat i Pyongyang er normalt i stand til at rejse frit i byen, men tilladelse er normalt påkrævet for at rejse ud over en radius på 30 km (19 miles). Sikkerhedsstandarderne er dårlige, og det antages, at ulykker på offentlige busser er regelmæssige. De officielle tal er dog ikke offentliggjort.

Taxaer: Inden for Pyongyang er et begrænset antal taxaer tilgængelige fra hoteller eller uden for stormagasiner. De er dog ofte tilbageholdende med at tage rejsende med, medmindre de bliver eskorteret af deres guide. Besøgende er ikke i stand til at praje taxaer i Nordkorea.

Biludlejning: Rejsende må ikke køre bil. Internationale kørekort er ikke gyldige i Nordkorea, og udenlandske statsborgere bosat i landet skal være i besiddelse af et lokalt kørekort opnået ved at bestå en lokal køreprøve.

Bevægelseskontrolordrer

Der kræves særlig tilladelse for at rejse mere end 30 km (18 miles) fra Pyongyang. Det er generelt meget vanskeligt at nå andre områder, da lokale myndigheder nøje overvåger rejseplaner, og rejsebureauer må kun nå nogle få byer og steder i landet.