Marshalløerne - Rejseforsikringer og information

Oversigt

Hovedstad: Majuro (31.000 indbyggere)
Befolkning: 41.996 (2024 estimeret)
Religioner: protestanter 79,3 %, romersk-katolske 9,3 %, Jesu Kristi Kirke 5,7 % og Jehovas Vidner 1,3 %
Sprog: Marshallesisk; bemærk: Engelsk, udbredt som andetsprog
Tidszone: UTC+12
Køreside: Højre
Opkaldskode: +692
Elektriske stik: Type A og Type B

Penge

Den lokale valuta i Marshalløerne er amerikanske dollars (USD).

Valutaveksling kan foretages i banker og vekselkontorer.

Rejsende bør være parate til at bruge enten kontanter eller kredit- eller betalingskort til at foretage betalinger. Kontanter og kreditkort accepteres i turistvirksomheder, uden for dem kan kontanter være den eneste betalingsmulighed. Kreditkort accepteres kun i eksklusive og/eller turistområder. Hæveautomater er kun tilgængelige i by- og/eller turistområder.

Bær ikke dit kreditkort, rejsebilletter og penge sammen, efterlad ekstra kontanter og værdigenstande på et sikkert sted.

Måltider er generelt billige, så det er passende at give drikkepenge ved at runde op. Taxachauffører forventer ikke drikkepenge.

Elektricitet

Strømforsyningen på Marshalløerne er pålidelig. Elektricitet kører på 120V ved 60Hz ved hjælp af stiktype(r) A og B.

Pas

De fleste rejsende skal bruge et pas for at komme ind på Marshalløerne. Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter ankomstdatoen.

Visum

Visumfri indrejse er tilgængelig for visse rejsende, der kvalificerer sig baseret på nationalitet og formål med rejsen. En visum ved ankomst-ordning er på plads for udvalgte rejsende, men afhænger ofte af nationalitet, formål med rejsen og indrejsehavn. Alle andre rejsende skal anskaffe et visum fra den nærmeste ambassade eller konsulat eller ansøge online (e-visum) inden rejsen.

Kravene til indrejsevisum varierer afhængigt af nationalitet, formålet med rejsen og andre faktorer. Individuelle rejsende er ansvarlige for at sikre, at de overholder alle visumkrav, som skal bekræftes med myndighederne på deres destination inden rejsen.

Visumfri rejse

Visumfri indrejse til Marshalløerne (op til 90 dage) : Statsborgere fra EU-medlemslande, Storbritannien, Kina og Taiwan har lov til at rejse ind på Marshalløerne uden visumkrav i op til 90 dage.

Visumfri indrejse til Marshalløerne : Statsborgere fra Mikronesien, Palau og USA har tilladelse til at rejse ind på Marshalløerne uden visumkrav og opholde sig i landet på ubestemt tid.

Visum ved ankomst

Visum ved ankomst : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande er berettiget til et visum ved ankomst, der er gyldigt i 90 dage.

Visum

Indrejsevisum (kortvarigt ophold) : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande uden diplomatiske bånd til Marshalløerne skal ansøge om et indrejsevisum, der er gyldigt for et 90-dages ophold.

Lokale rejser

Oversigt

Den mest populære rute til Marshalløerne er fra Honolulu Lufthavn. Der er begrænset offentlig transport over land til rådighed på tværs af Marshalløerne, hvor de fleste er koncentreret i byområder som Majuro . Shuttlebusser og taxaer, inklusive delte, er tilgængelige i Majuro , men private taxaer er den mest komfortable transportform. Adskillige biludlejningsfirmaer opererer på Majuro , men kør selv kan være usikkert uden for Majuro og Kwajalein på grund af mangel på asfalterede veje. For rejser mellem øerne er færger den mest pålidelige transportmulighed.

Rejsesikkerhed

Flyrejser

Marshalløerne har to internationale lufthavne, i Majuro og Kwajalein , som forbinder øerne med Guam og Honolulu. Sikkerheden og sikkerheden i disse lufthavne er god, og der har ikke været alvorlige hændelser i de senere år. For at nå din endelige destination efter landing på Marshalløerne er det bedst at kontakte dit hotel for information om deres egne shuttle-tjenester.

Marshalløerne har i alt 15 lufthavne (11 af dem ikke-asfalterede), der betjener sine 34 atoller og øer. Air Marshall Islands (AMI), det nationale flyselskab, driver tjenester mellem atoller og øer på Marshalløerne. Dets tjenester bruger et 34-sæders Dash-8 og dets to 16-sæders Donier-fly. Flyvninger mellem Majuro og Kwajalein tager cirka 50 minutter. Selskabet driver en to-ugers turnus for at sikre, at de fleste afgang-ankomst kombinationer er dækket, med op til 14 flyvninger om dagen.

Vejrejser

Trafikken bevæger sig til højre. Marshalløerne har et begrænset system af asfalterede veje på de store øer Majuro og Kwajalein . Stenveje dominerer andre steder. Med kun 64,5 km (40 miles) asfalterede veje spredt ud over dets øer og atoller, ser trafiksikkerheden måske ikke ud til at være altafgørende. En lav trængsel gør vejtransport til en sikker mulighed. Udenlandske statsborgere må kun køre på Marshalløerne med et kørekort og en gyldig international køretilladelse (IDP).

Offentlig transport

Færger og både: Der er ingen rutefart færgeforbindelse på Marshalløerne. Det er dog muligt at rejse på de fire statsejede feltskibe, der forbinder øerne. Disse skibe tilbyder komfortable kahytter, og charterture kan arrangeres efter anmodning. Dog kan den service, der drives af disse statsejede både, være uregelmæssig.

Hoteller kan arrangere bådudlejning, men det er billigere at arrangere selv - spørg rundt på havnen for privat bådudlejning. Sørg altid for, at fartøjet, du lejer, er sødygtigt og har tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr.

Busser: En shuttlebus kører på tværs af Majuro . Den afgår hver anden time fra RRE Car Park i Majuro . Sikkerheden er god, og der er kun sjældne anmeldelser om småtyveri.

Taxaer: Sørg for at forhandle priser på forhånd, da der i øjeblikket ikke er kontrol med taxapriser i Majuro. Taxaer driver et "ride-sharing"-system, hvorved taxaer, der allerede transporterer passagerer, kan standses. De er hyppige og let hyldet. En 15-sæders minivan taxa service opererer også på øen. Denne service holder sig for det meste til øens hovedvej.

Biludlejning: Biludlejning er tilgængelig i Majuro til rimelige priser. Lokale biludlejningsfirmaer leverer generelt velholdte køretøjer, men det er værd at få en anbefaling fra dit hotel eller lokale kontaktperson.

Bevægelseskontrolordrer

Mellem 1946 og 1958 testede USA 67 atomvåben på Marshalløerne. Omkring 1.500-2.000 Marshall-øboere (mere end tre procent af befolkningen) lider stadig af strålingsrelaterede helbredssygdomme. Sundhedsrisici for besøgende er lave efter omfattende oprydningsoperationer, og indbyggerne fik lov til at vende tilbage til testcentret på Bikini-atollen i 1996.