Marokko - Rejseforsikring og information

Oversigt

Hovedstad: Rabat (indb. 1,959 mio.)
Befolkning: 37.840.044 (2024 estimeret)
Andre byområder: Casablanca (3,893 mio. indbyggere); Fes (indl. 1,290 mio.); Tanger (indb. 1,314 mio.); Marrakech (indbyggere 1.050 mio.); Agadir (indbyggere 979.000)
Religioner: Muslimske 99% (stort set alle sunnimuslimer, <0,1% shia), andre 1% (inklusive kristne, jødiske og bahai)
Sprog: Arabisk, Berbersprog (Tamazight, Tachelhit, Tarifit), fransk
Tidszone: UTC 0; sommertid: +1 time, begynder sidste søndag i marts, slutter sidste søndag i oktober
Køreside: Højre
Opkaldskode: +212
Elektriske stik: Type C og Type E

Penge

Den lokale valuta i Marokko er marokkanske dirhams (MAD). Fra den 12. november 2024 er 100 MAD lig med 10,08 USD. Ud over den lokale valuta kan EUR og USD accepteres til betaling nogle steder.

Valutaveksling kan ske i banker, vekselkontorer og posthuse.

Rejsende bør være parate til at bruge kredit- eller debetkortbetalinger i byområder og kontanter i landdistrikter. Kreditkort accepteres i nogle virksomheder, men kontanter er fortsat den foretrukne betalingsmetode. Kreditkort accepteres kun i eksklusive og/eller turistområder. Hæveautomater er kun tilgængelige i by- og/eller turistområder.

Det er i strid med loven at bringe mere end 1.000 Dh ud af landet, så det er svært at få lokal valuta uden for Marokko. Valutakurserne er de samme i alle banker og officielle børser, som loven kræver. Banktiden er man-tors 0830-1230 og 1500-1830, fre 0830-1200 og 1500-1830.

I restauranter, hvis et servicegebyr ikke er blevet tilføjet, skal du lade 20-30 dirham eller 10 % af regningen lades. At give piccoloen 10-20 dirhams er rimeligt. Afrund taxapriser. Efterlad 5-10 dirhams om dagen til rengøring.

Elektricitet

Strømforsyningen i Marokko er pålidelig. Elektricitet kører på 127V ved 50Hz ved hjælp af stiktype(r) C og E.

Pas

De fleste rejsende skal bruge et pas for at komme ind i Marokko. Passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter afrejsedatoen.

Visum

Visumfri indrejse er tilgængelig for visse rejsende, der kvalificerer sig baseret på nationalitet og formål med rejsen. Rejsende kan kvalificere sig til visumfritagelse, men dette kræver udførelse af et sikkerhedstjek eller rejsegodkendelse inden afrejse. Alle andre rejsende skal anskaffe et visum fra den nærmeste ambassade eller konsulat eller ansøge online (e-visum) inden rejsen.

Kravene til indrejsevisum varierer afhængigt af nationalitet, formålet med rejsen og andre faktorer. Individuelle rejsende er ansvarlige for at sikre, at de overholder alle visumkrav, som skal bekræftes med myndighederne på deres destination inden rejsen.

Visumfri rejse

Visumfri rejse til Marokko (maksimalt 30 dage) : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande kan rejse ind i Marokko uden visum i maksimalt 30 dage.

Visumfri rejse til Marokko (maksimalt 60 dage) : Udenlandske statsborgere fra Den Dominikanske Republik kan rejse ind i Marokko uden visum i maksimalt 60 dage.

Visumfri rejse til Marokko (90 dage) : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande kan rejse ind i Marokko uden visum i op til 90 dage.

Visumfri rejse til Marokko : Udenlandske statsborgere fra udvalgte lande kan rejse ind i Marokko uden visum. Yderligere information om den tilladte opholdsperiode er ikke tilgængelig.

Visumfritagelser

Elektronisk rejsetilladelse (eTA) : Rejsende, der er berettiget til visumfri rejse til Marokko, skal have en elektronisk rejsetilladelse (eTA)/AEVM) inden ankomst.

e-visum

E-visum : Nogle udenlandske statsborgere, der ønsker at rejse ind i Marokko for korte ophold eller forretnings- (0-30 dage gyldige i 6 måneder) skal have et visum for at få lov til indrejse.

Tre kategorier af rejsende kan ansøge om et e-visum:

1. Udenlandske statsborgere, der ikke er fritaget for et marokkansk indrejsevisum og har været bosat (i mindst 180 dage) i EU, USA, Storbritannien, Schweiz, Canada, Australien, New Zealand eller Japan.
2. Udenlandske statsborgere, der allerede har et Schengen-, Storbritannien, USA, Canada, Australien eller New Zealand visum, der er gyldigt i mindst 90 dage.
3. Israelske eller thailandske statsborgere, der har tilladelse til indrejse i Schengen-området eller USA.

Visum

Kortvarig indrejsevisum : Udenlandske statsborgere, der ønsker at rejse ind i Marokko for korte ophold eller forretninger (1-90 dage) på enkelt eller flere indrejser, skal have et visum for at få lov til indrejse. Visummet skal indhentes på en marokkansk ambassade.

I særlige tilfælde kan udenlandske statsborgere få visum ved ankomst til kortvarige ophold (1-90 dage, enkelt eller flere indrejser) eller transit (0-3 dage for en eller to transit).

Rejsende skal sende en anmodning på forhånd til deres lokale marokkanske diplomatiske mission. Hvis der ikke er en marokkansk ambassade i deres land, kan presserende anmodninger sendes direkte til det marokkanske udenrigsministerium og internationalt samarbejde, direktoratet for konsulære og sociale anliggender ( visa@maec.gov.ma ).

Lokale rejser

Oversigt

Marokko har en høj forekomst af trafikulykker på grund af hensynsløse kørevaner. Vejforholdene varierer afhængigt af placering. Offentlig transport er pålidelig, men der er en øget risiko for småkriminalitet om bord, og køretøjer er ofte dårligt vedligeholdt. Intercity-togtjenester er også generelt sikre og pålidelige. Taxaer er tilgængelige, sikre og rimelige priser. Indenlandske og internationale flyrejser overholder internationale sikkerhedsstandarder.

Rejsesikkerhed

Flyrejser

På grund af konflikten mellem Hamas og Israel suspenderede Arkia og El AL flyvninger mellem Ben Gurion Lufthavn (TLV/LLBG) i Israel og Marrakesh Menara Lufthavn (RAK/GMMX) indtil videre.

Marokko har flere internationale lufthavne, med store hubs, der betjener Casablanca ( Mohammed V International Airport (CMN/GMMN) ), Marrakech ( Menara International Airport (RAK/GMMX) ) og Agadir ( Al Massira International Airport (AGA/GMAD) ). Mindre lufthavne i Tangier ( Ibn Battouta International Airport (TNG/GMTT) ) og Fes ( Saïss International Airport (FEZ/GMFF) ) håndterer primært direkte flyvninger med lavprisflyselskaber fra Europa.

Royal Air Maroc (RAM) er det statsejede flyselskab, der driver et omfattende indenrigsflyvningsnetværk, der forbinder Casablanca med større byer i hele landet. Selvom flyvninger kan være dyre, opretholder flyselskabet en fremragende sikkerhedsrekord og har opdyrket et ry som et pålideligt inter-city transportalternativ.

Ledelsen af ​​Marokkos lufthavne er overdraget til den marokkanske lufthavnsmyndighed (ONDA), en regeringsmyndighed, der er ansvarlig for opgraderinger af faciliteternes sikkerhed og sikkerhed, som har bragt landet i fuld overensstemmelse med alle internationale sikkerhedskrav. Den Internationale Civile Luftfartsorganisation (ICAO) har certificeret lufthavnene i Casablanca , Agadir , Marrakech og Rabat , og Air Line Pilots Association (ALPA) har rangeret det marokkanske luftrum som et af de sikreste i Afrika på lige fod med Sydafrika og Egypten.

Alternativer til at rejse videre fra Mohammed V International Airport omfatter Al Bidaoui regionale eksprestog (kører i timen til Casablanca ) og taxaerne langs rækkerne ved CTM-busstationen uden for ankomstterminalen. Begge muligheder er verificeret, sikre og reguleret af offentlige myndigheder. Alle andre lufthavne i Marokko er godt forbundet med busser eller grand taxaer (en type fælles taxa mellem byer).

Grænser og indgang

Grænselukninger : Grænsekontrolpunkterne til Algeriet er lukket på grund af en politisk konflikt.

Sundhedsrelaterede overvågningsforanstaltninger: Myndigheder håndhævede mpox-relaterede overvågningsforanstaltninger ved indgangssteder over hele landet indtil videre for at forhindre spredning af virussen.

Nødvendige dokumenter

Andet: Nogle rejsende skal indhente en elektronisk rejsetilladelse ( eTA)/AEVM før ankomst. Dokumentlink: https://www.acces-maroc.ma/#/

Vejrejser

Trafikken kører i højre side af vejen. Vejforholdene i Marokko varierer alt efter beliggenhed og vejr. I regntiden (november til marts) er oversvømmelser hyppige og lejlighedsvis alvorlige. Nationale veje er generelt i god stand, selvom de er ret smalle og ofte stærkt overbelastede, især under den islamiske hellige måned Ramadan.

Sekundære ruter i landdistrikter er ofte smalle og dårligt asfalterede. Æselvogne, dyr, fodgængere og cyklister deler ofte disse veje med biler. Årvågenhed er berettiget, og hvor det er muligt, frarådes rejsende natkørsel. Udvis ekstrem forsigtighed, især på vejene fra Casablanca til Marrakech og Casablanca til el-Jadida , hvor trafikmængden og dårlig køreteknik bidrager til en høj forekomst af dræbte.

Trappede gader er karakteristiske for bykørsel, og trafikulykker er almindelige. Trafiksignaler fungerer ikke altid, og kørselspraksis er dårlig. Vær opmærksom på, at politiet nøje håndhæver færdselsreglerne, og kontrolpunkter er almindelige. Sørg for, at du altid er i besiddelse af opdateret identifikation og køretøjsdokumenter (en international køretilladelse er påkrævet for dem uden lokal certificering).

Søg lokale råd inden du rejser i ørkenområderne i syd, og hyr kun erfarne lokale guider. Terrænkørsel i Sahara eller Rif- og Atlasbjergene kræver tilstrækkelige forsyninger og et 4x4-køretøj. Bemærk, at dårlige vejforhold kan forårsage sammenbrud i selv velholdte biler. For at undgå komplikationer skal du medbringe et omfattende kort over det planlagte rejseområde og medbringe mindst fem liter (en gallon) vand pr. person pr. dag. Før afgang skal du sørge for tilstrækkelig forsyning af motorolie, frostvæske, bremsevæske og reservegas/diesel. Tjek dine dæk og sørg for, at dit reservehjul er i god stand. Kør langsomt på vejen og søg efter tidligere anlagte spor for at undgå at beskadige dit køretøj. Gør det til en vane at se temperaturmåleren og sluk for aircondition, hvis motoren bliver for varm.

Jernbanerejser

Hvor der er forbindelser, anbefales intercityrejser med tog. Skinnesystemet har et godt sikkerhedsresultat og anses generelt for sikkert og pålideligt. Marrakech , Tangier via Casablanca og Rabat er alle forbundet på det nationale jernbanesystem. Meknes og Oujda betjenes af en stikledning. Et nattog kører mellem Marrakech og Tanger .

Billetkontrollører har til tider været kendt for at afpresse udenlandske statsborgere på baggrund af påståede uoverensstemmelser med deres billetter. Rejsende rådes til at bekræfte deres reservationsoplysninger, før de går ombord på toget. Hvis du er bøvlet på trods af at have dine dokumenter i orden, så drøfte sagen med stationslederen på din destination.

Offentlig transport

Færger og både: Ceuta og Tanger fungerer som Marokkos to store havne. Mindre havne er placeret i Nador og Melilla . Sikker og pålidelig service forbinder Marokko med Spanien (fra Tanger , Ceuta , Melilla og Nador ), Frankrig (fra Tanger og Nador ), Gibraltar (fra Tanger ) og Italien (fra Tanger ), selvom disse tjenester er dyre. Højhastighedsbåd er tilgængelig mellem Marokko og Gibraltar. Vær opmærksom på, at det er ulovligt i Marokko for besøgende, der ankommer med privat båd, at komme ind i landet andre steder end en anerkendt indgangshavn.

Havne tiltrækker generelt aggressive leverandører og advokater. Især når man afgår fra havnen i Tanger , kan kræmmernes vanvid virke skræmmende. Husk at holde en lav profil og undgå at engagere sig med kræmmere.

Busser: Billetter til lokal-, luksus- og turistbusser kan købes fra den centrale busstation i enhver by. Lokalbusser er væsentligt billigere end turistbusser, men kan være ubehagelige og har typisk længere ruter. Betal buschaufføren, når du går ind i bussen - billetterne er typisk MAD5 (USD0,50). Bliv informeret om risikoen for småtyveri og bevar øget personlig sikkerhedsbevidsthed.

Nogle populære destinationer såsom Agadir og Essaouira nås bedst med intercitybus. Mekaniske problemer i nogle af disse køretøjer har været skyld i en række dødsulykker i de senere år. Selvom de fleste busselskaber er reguleret af regeringen, ignoreres hastighedsbegrænsninger ofte af chauffører på langdistanceruter, der har til hensigt at maksimere effektiviteten. Bær altid sikkerhedsseler (hvis bussen har sikkerhedsseler) og vær opmærksom på din chaufførs vejvaner. Tøv ikke med at give udtryk for dine bekymringer til føreren eller passagerpassageren. Af de nationale luksusbusselskaber anbefales Supratours og CTM for sikkerhed og pålidelighed. Selvom de ikke er så billige som store taxaer , er disse busser komfortable og har normalt aircondition.

Taxier: I de fleste marokkanske byer er der to typer taxaer: petit taxaer (små taxaer) og grand taxaer (store taxaer) eller taxa kabir på arabisk. Petit-taxaer bør bruges til korte strækninger med en enkelt billet, mens de store taxaer henvender sig til længere ture eller større grupper. Disse er typisk ældre Mercedes sedaner med faste priser og specifikke ruter, der går fra borde ved større busstoppesteder. Selvom disse køretøjer har et positivt ry for sikkerhed, kan chauffører forsøge at skrue prisen op for udenlandske statsborgere. For at undgå dette skal du være opmærksom på, hvad andre passagerer betaler, og matche deres billetpris. Grand taxaer kan også lejes til kortere ture, men prisen er dobbelt så stor som en petit taxa .

Petit taxaer er et let tilgængeligt og sikkert transportmiddel i enhver af de større byer. Flag disse ned fra gaden, eller tag vejen til den nærmeste taxaholdeplads. Priserne bestemmes af en meter. Rejsende rådes til at insistere på aktivering af denne måler for at undgå oppustede flares.

Ride-hailing-applikationer, herunder Uber, Careem og Heetch, er levedygtige muligheder. Disse er ofte sikrere og billigere.

Bevægelseskontrolordrer

Vestsahara-regionen, der grænser op til Atlanterhavet mellem Marokko og Mauretanien, er fortsat hårdt bestridt af Kongeriget Marokko og Polisario Fronts uafhængighedsbevægelse. Området er fyldt med landminer, især langs den stærkt militariserede Berm - en for det meste sandmur omgivet af tusindvis af landminer, der adskiller marokkansk-kontrollerede og Polisario-kontrollerede områder, hvilket gør, at rejser kræver ekstrem forsigtighed. Marokkos østlige landegrænse til Algeriet er lukket for trafik over land. I flere områder, herunder Laayoune , er udenlandske rejsende genstand for improviseret ransagning og beslaglæggelser, perioder med forhør og øjeblikkelige deportationer, hvis de mistænkes for at rapportere om menneskerettighedskrænkelser af det saharawiske folk.