Skadevejledning
Spørgsmål og svar
Hvis du bliver syg eller kommer til skade på din rejse, er det altid en god idé straks at søge lægehjælp.
Du kan ringe til Europæiske ERV's døgnåbne lægevagt og alarm på +45 70 10 90 30, som kan rådgive dig via telefonen. Som regel vil det også være nødvendigt, at du kommer til en lokal læge.
Sådan får du fat i en lokal læge
- Kontakt din rejseleder, hvis du er på en arrangeret rejse
- Kontakt hotellets reception
- Kontakt vores lokale servicekontor
- Kontakt Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30
Vi samarbejder med hospitaler og læger over hele verden og kan hjælpe dig med at finde et godt hospital eller en læge i nærheden af dig. I de fleste tilfælde vil behandlingsstedet acceptere at sende regningen direkte til os.
Hvis du selv skal betale
Hvis hospitalet eller lægen ikke vil sende regningen direkte til Europæiske ERV, så husk altid at få en kvittering. Det er den dokumentation, du skal bruge, når du anmelder din skade og skal have refunderet dine udgifter.
Har du ikke penge til regningen
Hvis behandlingsstedet ikke vil sende regningen til Europæiske ERV, og hvis du ikke har mulighed for at betale regningen, så:
- Kontakt din rejseleder, hvis du er på en arrangeret rejse
- Kontakt vores lokale servicekontor
- Kontakt Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30
Hvis et familiemedlem bliver livstruende syg eller dør under din rejse, betaler og arrangerer vi din hjemrejse, så du kan komme hjem til Danmark. Kontakt Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30 og/eller vores lokale servicekontor.
Ved den første kontakt bedes du så vidt muligt have følgende oplysninger klar:
- Policenummer
- Planmæssig hjemrejsedato
Ved sygdom/tilskadekomst
- CPR-nummer på den syge person
- Indlæggelsessted og evt. navn på lægen, som står for behandlingen
Specielt ved sygdom
- Dato for sygdommens opståen
- Tidspunkt for ønsket hjemrejse
Hvis du bliver indlagt på et hospital, skal du hurtigst muligt kontakte Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30, så vi kan hjælpe dig.
Når du ringer skal du oplyse, hvilket hospital du er indlagt på, og navnet på den læge du har været i kontakt med. Vores læger kontakter herefter hospitalet, og overvåger og kontrollerer din behandling, indtil du kan udskrives.
Betaling af hospitalet
I de fleste tilfælde vil hospitalet acceptere at sende regningen direkte til Europæiske ERV. Hvis du selv skal betale, så husk altid at få en kvittering. Den skal du bruge som dokumentation, når du anmelder en skade og skal have refunderet dine udgifter.
Kan du ikke komme hjem som planlagt?
Er du indlagt den dag du skulle hjem, arrangerer vi en anden hjemrejse for dig og evt. sygeledsagere.
Vi hjælper dig med juridisk rådgivning og vejledning. Vi betaler for advokatbistand og udgifter i forbindelse med juridiske problemer opstået under rejsen.
OBS! Det er vigtigt, at du ikke laver nogle aftaler eller underskriver nogle dokumenter, inden du har kontaktet os eller den lokale danske ambassade eller det danske konsulat.
Sådan kontakter du os
- Kontakt Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30 og/eller kontakt vores lokale servicekontor her.
Hvis du bliver tilbageholdt
Hvis du bliver tilbageholdt af det lokale politi, skal du straks kontakte den lokale danske ambassade eller det danske konsulat.
Det er meget vigtigt at du ikke underskriver erklæringer eller indgår aftaler uden at have været i kontakt med Europæiske ERV.
Hvis din indskrevne eller indleverede bagage bliver forsinket under en eller anden form for transport - det kan være med fly, bus eller tog - så hjælper vi dig med at løse praktiske problemer og få økonomisk hjælp på stedet, så du kan fortsætte din rejse.
Særligt ved flyrejser
Hvis forsinkelsen er sket under en flyrejse, skal du henvende dig til bagageservice i lufthavnen og få udstedt en såkaldt PIR (Property Irregularity Report). PIR er en skaderapport, der dels bekræfter, at du mangler din bagage, dels er det en forudsætning for, at din bagage kan findes igen.
Sådan får du hjælp
- Kontakt rejselederen, hvis du er på en arrangeret rejse
- Kontakt vores lokale Servicekontor eller Europæiske ERV Alarm. Find kontaktoplysningerne her >
Bemærk!
Husk at få dokumentation for din anmeldelse og dine udgifter. Du skal bruge dokumentationen, når du anmelder skaden og skal have refunderet dine udgifter.
Hvis du kommer for sent til dit fly, din bus eller dit tog, så arrangerer vi en ny flybillet og evt. en overnatning, hvis du ikke kan komme videre samme dag.
Sådan kontakter du os
- Kontakt Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30
- Kontakt vores lokale servicekontor her.
Bemærk! Af din forsikringspolice og betingelser fremgår det, om du er dækket på udrejsen eller under hele rejsen.
Læs mere om, hvordan du kan søge erstatning ved flyforsinkelse >
Bagagen forsvinder under flyrejse
Hvis din bagage er forsvundet under en flyrejse, skal du huske at anmelde skaden til bagageservice i lufthavnen og sikre, at du får en skaderapport (PIR, Personal Irregularity Report). Dette er samtidig en forudsætning for, at din bagage kan findes igen. Hvis du rejser på anden måde end fly, skal du også bruge dokumentation for, at din bagage er væk.
Din bagage bliver stjålet
Bliver din bagage stjålet, skal du anmelde det til det lokale politi og få en kopi af politirapporten. Hvis de ikke udleverer en kopi af rapporten, skal du notere nummeret på rapporten. Dette skal du bruge, når du anmelder skaden.
Din bagage bliver ødelagt
Hvis din bagage er blevet ødelagt, skal du også anmelde det i lufthavnen og få dokumentation på din anmeldelse. Det er vigtigt, at du ikke smider den ødelagte bagage ud, før du har aftalt det med Europæiske ERV.
Sådan får du hjælp
- Kontakt rejselederen, hvis du er på en arrangeret rejse
- Kontakt vores lokale servicekontor
- Kontakt Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30
Bemærk:
Husk at få dokumentation for din anmeldelse og dine udgifter. Du skal bruge dokumentationen, når du anmelder skaden.
OBS! Det er kun, hvis du har tilvalget 'Bagage', at du er dækket i tilfælde af tyveri eller hvis din bagage bliver ødelagt.
Hæve- og kreditkort
- Kontakt din bank og få dine kort spærret, så der ikke kan blive hævet på dem
- Anmeld et evt. tyveri til det lokale politi. Husk at få dokumentation for din anmeldelse – det mest almindelige er en kopi eller nummeret på rapporten.
Du skal bruge dokumentationen, når du anmelder skaden og skal have refunderet dine udgifter. Vi betaler genanskaffelsen af de nye hæve- og kreditkort. Har du fået stjålet kontanter du havde på dig, eller som var låst inde i en sikkerhedsboks, erstatter vi dem med op til 1.000 kr., hvis du har tegnet bagageforsikring. Husk altid en kopi af politianmeldelsen.
Pas
Du skal kontakte den danske ambassade eller det danske konsulat. Hvis du har udgifter på ambassaden eller konsulatet, skal du huske at få en kvittering, som du skal bruge, når du anmelder skaden. Du kan finde alle Danmarks ambassader på um.dk >
Er du i tvivl, så kontakt os
Er du i tvivl, så er du velkommen til at ringe til os og høre, hvad du skal gøre. Ring til Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30.
Verden er desværre blevet mere usikker. For at sikre dig, hvis det frygtelige skulle ske, og du pludselig står midt i terror, krig, epidemier eller en naturkatastrofe, så hjælper vi dig, og du kan blive evakueret.
Sådan kontakter du os
- Kontakt Europæiske ERV Alarm på +45 70 10 90 30
- Kontakt vores lokale servicekontor her.
WorldRescue® er en helt speciel dækning, der er udviklet i samarbejde med Udenrigsministeriet på baggrund af Europæiske ERV's store internationale erfaring. WorldRescue® er en stor fordel ved vores forsikringer. Vi koordinerer evakueringen med Udenrigsministeriet.
Når din rejse påvirkes af et forsinket fly, kan du rette krav om erstatning til det pågældende flyselskab. Nedenfor har vi samlet en række gode råd til, hvordan du søger om flyforsinkelse erstatning.
Vær dog opmærksom på, at Europæiske ERV ikke kan være behjælpelig med at søge om erstatning ved forsinket fly, da det rent juridisk er en sag mellem dig som forbruger og flyselskabet som udbyder.
Regler for flyforsinkelse:
- Som forbruger har du ret til en flyforsinkelse kompensation på op mod 4.500 kr. i henhold til EU-forordning 261/2004, hvis dit fly er forsinket mere end tre timer, eller det bliver aflyst.
- Du har ret til flyforsinkelse kompensation på flyvninger udgået fra et EU-land, men også ved rejser uden for EU og ind i EU, hvis rejseselskabet er europæisk.
- Der er en forældelsesfrist på tre år. Så hvis du har gemt dine gamle flybilletter, boardingpass osv., så kan du stadig nå at få penge ud af en tidligere forsinkelse.
- Husk at beholde dit boardingpass og dine informationer fra flyvningen. Det er nødvendigt, når du skal indsende dit krav om flyforsinkelse erstatning.
- Du skal typisk sende en e-mail til flyselskabet med dit erstatningskrav. Selskabet har fire uger til at svare på henvendelsen. Husk at henvise til de rigtige paragraffer. Blandt andet EU-forordningen 261/2004 og Wallentin-Hermann-dommen, der har dannet præcedens på området.
- Hvis du får afslag, har du mulighed for at klage til Trafikstyrelsen, der er det organ, som skal håndhæve, at EU-reglerne bliver overholdt i Danmark.
- Flyver du fra andre EU-lande end Danmark, skal du klage til det pågældende lands klageinstans.
- Får du medhold af Trafikstyrelsen, skal flyselskabet udbetale pengene – det sker bare langtfra altid. Her er det vigtigt, at du er vedholdende over for flyselskabet – du kan evt. lægge sag an.
- Hvis det ender med en retssag mod flyselskabet, er det vigtigt, at du sætter dig ordentligt ind i sagerne ved fx at læse tidligere domme på området.
- Du kan også vælge den lette løsning og kontakte firmaer som Flyforsinkelse.dk eller Airhelp. dk, der har specialiseret sig i at føre den slags sager.
- Hvis firmaer som disse tager din sag til retten og vinder, så koster typisk et salær. Taber de sagen, koster det dig oftest ikke noget.
Kilder: Taenk.dk, Flyforsinkelse.dk, Airhelp.dk og Trafikstyrelsen.dk
Det er vigtigt for os at give god service til vores kunder.
Her kan du læse mere om hvilke muligheder du har for at klage her >
Brug for at anmelde en skade?
Du kan anmelde din skade online her >
Hvis du allerede har anmeldt skaden til alarmcentralen eller til et af vores servicekontorer, så husk at have dit skade- eller sagsnummer ved hånden.