Et blåt sygesikringskort og Europæiske ERV's rejseforsikringer sikrer dig på rejsen


Pr. 1. august 2014 kan du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Du skal dog være opmærksom på, at du er stillet anderledes med blå sygesikring, i og med du er ligestillet med borgerne i det pågældende land, du rejser til.


Læs mere om, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort >

Hvad betyder det blå EU-sygesikringskort for mig?

Da du med det blå EU-sygesikringskort er ligestillet med borgerne i det land, du rejser til, så betyder det blandt andet, at du risikerer at skulle betale en del af den behandling, du modtager, når du bliver syg. Dette scenarie kan du kun sikre dig mod ved at tegne en privat rejseforsikring med dækning af akut sygdom inden for de nævnte lande.

Hvor er jeg dækket med det blå EU-sygesikringskort?

Det blå EU-sygesikringskort dækker ved midlertidige ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, f.eks. når du skal på ferie, i praktik, være au-pair, studere eller arbejde i udlandet.

Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort?

Det blå EU-sygesikringskort dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. under ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Det blå EU-sygesikringskort dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Det blå EU-sygesikringskort dækker altså ikke behandling på private hospitaler eller klinikker. Der er således en begrænsning i forhold til behandlingssted. Denne begrænsning kan du kun undgå ved at tegne en privat rejseforsikring med dækning af akut sygdom indenfor de nævnte lande.

Med det blå EU-sygesikringskort er du ligestillet med borgerne i det pågældende land, du rejser til, hvorfor du risikerer egenbetaling. Egenbetalingen er forskellig fra land til land, hvorfor du selv skal undersøge, hvor meget egenbetaling der er ved nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. i det pågældende land, du rejser til. Hvis du f.eks. tager på bilferie og kører igennem to-tre forskellige lande, så skal du altså forholde dig til alle to-tre landes særegne regler. Samtidig skal du selv søge refusion, når du kommer hjem til Danmark, hvis du har haft behov for læge- eller sygehusbehandling på din rejse. Denne procedure bliver enorm besværlig netop, fordi reglerne i forhold til egenbetaling er forskellige fra land til land. 

Læs mere om, hvordan du er dækket med det blå sygesikringskort i Sverige - blå sygesikring Sverige >>

Læs mere om, hvordan du er dækket med det blå sygesikringskort i Tyskland - blå sygesikring Tyskland >>

Hvornår er jeg ikke dækket med det blå EU-sygesikringskort?

Det blå EU-sygesikringskort kan ikke bruges, hvis du rejser uden for EU-landene, dog gælder kortet også i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Hvis du rejser i et land, som ikke er et EU-land eller ikke er Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, er det derfor nødvendigt, at du tegner en privat rejseforsikring, der dækker behandling af sygdom.

Samtidig skal du være opmærksom på, at du, med det blå EU-sygesikringskort, ikke er sikret fuld dækning for den behandling, du modtager. Det afhænger nemlig af, hvordan reglerne er i det pågældende land, du rejser til. Du kan derfor komme til at skulle betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for sikrede i det pågældende land. En privat rejseforsikring, med dækning for akut sygdom i de nævnte lande, vil derfor være nødvendig for at du ikke risikerer at skulle af med et større beløb selv.

Hvis du kommer i den uheldige situation at skulle hjemtransporteres, er der med det blå EU-sygesikringskort, ligesom det har været tilfældet med det gule sundhedskort siden 2008, ingen dækning. Den eneste måde du kan få dækket en eventuel hjemtransport på, er ved at tegne en privat rejseforsikring. Med en privat rejseforsikring fra Europæiske ERV får du tilmed en lang række andre dækninger, såsom sygeledsagelse, bagageforsinkelse og ødelagt ferie. Samtidig har du adgang til 24 timers lægevagt, hvor du kan ringe gratis og stille spørgsmål om sygdom, medicin mv. Du har således konstant et sikkerhedsnet under dig, hvis uheldet skulle være ude.

Hvor bestiller jeg det blå EU-sygesikringskort?

De nye regler betyder derfor, at du skal huske at bestille et nyt sygesikringskort, hvis du skal rejse til EU/EØS lande. Det er vigtigt, at du sørger for at bestille det blå sygesikringskort, inden du rejser fra Danmark. Bestil blåt sygesikringskort digitalt på borger.dk, men hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Smart guide til det blå kort

Få den officielle app til din smartphone, hvor der er generel information om det blå EU-sygesikringskort og hvordan du gør brug af det. >> Se mere her <<