Lavinefare? Sådan forbereder du dig inden din skiferie
Hvordan opstår en lavine?
Når en lavine bliver udløst, sker det typisk fordi, der et eller andet sted på pisten er et snelag, som er blevet ustabilt på grund af en for stor temperaturforskel mellem bjerg og luft. Det kan være et ustabilt snelag på bare en eller to meter, som gør, at hele bjergsiden med sne begynder at skride.
Det kan selvfølgelig være meget voldsomt, når en lavine rammer og også meget farligt for de skiløbere, som befinder sig i området. Derfor er det, ifølge den kendte ski-ekspert Thomas Uhrskov, meget vigtigt at tage sine forholdsregler, når man befinder sig i et område med lavinefare. Især hvis du har planer om at køre offpiste.
Tjek lavinevarslet
Når du befinder dig på skisportstedet, og du ved, at du skal ud på offpiste, så er det, ifølge Thomas Uhrskov, meget vigtigt, at du tjekker lavinevarslet.
Lavinevarslet går fra 1 til 5. Er lavinevarslet 1 eller 2 kan du roligt køre ud på offpiste. Er det 3 skal du begynde at tænke dig om, er det 4 er det risikabelt, og er lavinevarslet 5, skal du holde dig langt væk fra både offpiste og pister.
Få flere gode skiferie råd fra Thomas Uhrskov her >
Det skal du have med, når du kører offpiste
- En lavinerygsæk der indeholder en slags airbag, du kan udløse, hvis du pludselig befinder dig i en lavine, og som kan beskytte dig mod de største sten i lavinen
- En lavinebipper, der gør det nemmere at finde dig eller dine venner, hvis I skulle blive ramt af en lavine
- En lavinesonde til at lede efter dine venner i sneen
- En skovl til at grave
Få tryghed på din skiferie med en skirejseforsikring
Inden du tager afsted på skiferie, er det en god ide at tegne en skirejseforsikring, så du er sikret, hvis uheldet er ude på pisten. Læs mere her >
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb