Kom af med din flyskræk
Hvad er turbulens?
Turbulens, det vil sige, når flyveren ryster og hopper i luften, opstår på grund af eksempelvis kraftig vind, eller når høj- og lavtryk mødes. Det kan virke meget ubehageligt, men det er helt ufarligt og lige så naturligt, som når skibe vugger på bølgerne. Flyveren bevæger sig, fordi den er bygget til at kunne parere vinden og holde en jævn hastighed gennem hele flyveturen.
Sådan kommer du af med din flyskræk
Der er forskellige ting, du kan gøre for at komme af med din frygt for at flyve. Lider du af virkelig svær flyskræk, bør du opsøge en professionel terapeut, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du er så bange og får angst. Der kan være flere årsager, som du bliver nødt til at komme til bunds i for at kunne komme af med din flyskræk.
6 Tips til dig, som er bange for at flyve
Vil du hellere selv prøve at komme af med din frygt for at flyve? Vi har samlet nogle tips til dig, som har flyskræk inden rejsen:
- Udsæt dig for din frygt - flyv! Det værste, du kan gøre, er at undgå at flyve, på den måde bygger du blot frygten op, og det bliver endnu værre.
- Læs om de risici, der kan være forbundet med flyrejser. Det er ikke farligt at flyve! Vidste du, at risikoen for, at du bliver en del af et flystyrt, er en ud af ti millioner? Der er meget større risiko for at komme til skade i trafikken.
- Fortæl personalet på flyet, at du lider af flyskræk. De er vant til det og kan hjælpe med at berolige dig på rejsen.
- Prøv at distrahere dig selv fra det faktum, at du flyver. Tag din yndlingsbog med, se en spændende serie eller noget andet, som du plejer at hygge dig med hjemme i sofaen.
- Visualiser rejsedestinationen. Er det et sted med hvide sandstrande eller snedækkede bjerge? Dagdrøm om hvad du kommer til at opleve, når du er nået godt frem og prøv at fokusere udelukkende på det, ikke på vejen derhen.
- Undgå alkohol! Selvmedicinering ved flyskræk er ikke at anbefale. Faktum er, at alkohol kan forstærke følelsen af ikke at have kontrol - og så bliver det endnu værre.
Flyskræk er en rigtig ærgerlig fobi, som begrænser dig og afholder dig fra at besøge alle de fantastiske steder, verden har at byde på. Lad ikke frygten vinde, rejs ud i verden!
Husk at bestille en rejseforsikring, så du er sikret, hvis uheldet er ude på din rejse.
Du glemmer vel ikke rejseforsikringen?
Søg efter pris og køb