Rejs trygt rundt i verden med en Årsrejseforsikring til verden
Årsrejseforsikring til verden fra Europæiske ERV giver dig stor fleksibilitet
Der er mange gode grunde til at vælge en årsrejseforsikring, og særligt hvis du vælger dækning i hele verden. Det betyder, at du kan rejse lige så ofte, som du vil og rejse hele verden tynd - uden at du behøver at tage nærmere stilling til de geografiske dækningsområder, og om du nu har husket at tjekke, hvorvidt din rejseforsikring stadigvæk er gyldig i forbindelse med den enkelte rejse. Årsrejseforsikringen gælder nemlig i et helt år ad gangen, for rejser på op til 30 dage ad gangen.
Med en årsrejseforsikring, der dækker dig i hele verden, kan du og dine medforsikrede rejsepartnere trygt tage afsted med et øjebliks varsel og være sikker på, at rejseforsikringen altid er med i kufferten. Vi anbefaler desuden vores årsrejseforsikring som den billigste løsning til dig, der rejser mindst syv dage om året. Derudover får du hos Europæiske ERV adgang til flere gode fordele, heriblandt:
- Solid grunddækning på rejser i hele verden
- Få hjælp 24/7 hos vores dansktalende alarmcentral
- Hurtig og gratis adgang til dansk lægehjælp via Videodoktor
- {{originalfilename}} x
Hjælpen er lige ved hånden - uanset hvor i verden du rejser
Tryghed er vigtigt at have med på rejsen. Det indebærer at du kan få hjælp, når uheldet er ude - også selvom du befinder dig på den anden side af kloden. Hos Europæiske ERV sætter vi en ære i at kunne tilbyde dig den rette hjælp og sikkerhedsnet i det land, du rejser i, når du har brug for det.
Har du akut behov for hjælp, for eksempel hvis du eller dine medforsikrede bliver alvorligt syg eller kommer til skade på ferien, er vores dansktalende alarmcentral klar til at hjælpe og vejlede dig, mens du er afsted. Den er åben 24/7.
Derudover tilbyder vi hurtig adgang til dansk lægehjælp på din rejse via Videodoktor. Her kan du nemt, trygt og ikke mindst helt gratis tale med en dansktalende læge via en videokonsultation. Her kan du hurtigt få afklaring om eventuelle medicinske spørgsmål, få udstedt recepter og lignende, mens du befinder dig i udlandet. Så kan du trygt fortsætte din rejse.
Vælg mellem Basis- og Plus-dækning på dine rejser
Du kan vælge vores årsrejseforsikringer til verden med enten Basis eller Plus dækning. Hvilken dækning, du har brug for, afhænger af dine behov og rejseplaner. I begge tilfælde får du en god grunddækning med fleksible tilvalgsmuligheder, så du kan tilpasse din rejseforsikring med netop de dækninger, du finder vigtige.
Dækker: | Plus | Basis | Ung* | Backpacker* |
---|---|---|---|---|
Sygdom og tilskadekomst Vi dækker behandling af akut sygdom og tilskadekomst under rejsen. | ||||
Videodoktor Få hurtig adgang til dansktalende lægehjælp via videokonsultation. | ||||
Bagageforsinkelse Vi dækker udgifter til erstatningskøb, hvis din indtjekkede bagage bliver forsinket på udrejsen og ikke ankommer sammen med dig til din destination med op til DKK 1.000 for Plus og DKK 600 for Basis, Ung og Backpacker pr. forsikrede, pr. døgn. | ||||
Hjemtransport Vi dækker hjemtransport til din bopæl eller hospital i dit hjemland i Norden, hvis du på grund af akut sygdom eller tilskadekomst ikke selv kan komme hjem. | ||||
Tandskade Vi dækker udgifter til akut tandbehandling, hvis du er ude for en ulykke på din rejse og får en tandskade. | ||||
Forsinket fremmøde Vi dækker ekstraudgifter, når du på grund af uforudsete hændelser forsinkes på din udrejse og hjemrejse med op til DKK 2.000 pr. forsikrede pr. dag. | ||||
Privatansvar Vi dækker, hvis du som privatperson holdes erstatningsansvarlig for person- eller tingskade under en rejse med op til DKK 10.000.000. | ||||
Evakuering Vi dækker ekstraudgifter til transport til Norden, når Udenrigsministeriet eller anden udenlandsk myndighed kræver, at du forlader det område, hvor du befinder dig på grund af terroraktioner, naturkatastrofer, udbrud af krig eller livstruende epidemier. | ||||
Selvrisiko - Indbo, Kasko og Leje af køretøj Vi dækker den selvrisiko, du bliver opkrævet, hvis der, under din rejse, sker en skade på din bopæl i dit hjemland, eller hvis der opstår en kaskoskade på din privatejede bil med op til DKK 10.000 pr. skade. Selvrisiko på lejede køretøj dækkes med op til DKK 25.000. | ||||
Hjemkald Vi dækker ekstraudgifter, hvis du må afbryde dit ophold og rejse tilbage til dit hjemland. | ||||
Ødelagt ferie Vi dækker ødelagte feriedage, hvis du ikke kan deltage i den aktivitet, som var rejsens primære formål på grund af fx akut sygdom eller tilskadekomst. Gælder de første 30 dage efter udrejse fra dit hjemland. | ||||
**Bagage - Bortkomst, beskadigelse, tyveri Vi dækker, hvis din bagage (både ejet, lejet og lånt) bliver stjålet, beskadiget eller væk under rejsen med op til DKK 10.000 pr. forsikrede, pr. skade. Desuden dækker vi bortkomst, beskadigelse eller tyveri af kontanter og rejsedokumenter med op til DKK 2.000 pr. forsikrede, pr. skade. | ||||
***Sportsudstyr Med dette tilvalg, er du dækket, hvis dit eget medbragte eller lejede sportsudstyr bliver forsinket eller beskadiget under offentlig transport, eller hvis det bliver stjålet på rejsen. Forsikringen dækker leje af tilsvarende udstyr. | ||||
***Rejseulykke Med dette tilvalg, er du dækket ved varigt mén og dødsfald som følge af et ulykkestilfælde opstået på rejsen. Din rejseforsikring dækker for udgifter under rejsen, mens tilvalget "Rejseulykke" dækker for perioden efter rejsen, hvis ulykkestilfældet medfører varigt mén eller dødsfald. | ||||
***Vintersport Med dette tilvalg udvides din forsikring til også at dække skader, der opstår i forbindelse med din udøvelse af vintersport, fx hvis du skal på skiferie. |
* = Rejseforsikring Ung og Backpacker kan kun tegnes af personer, som er under 36 år på rejsedagen.
** = Kan vælges som tilvalg for Ung, Basis og Plus.
Vores grunddækning sikrer dig i en lang række tilfælde på ferien. Det gælder, hvis du for eksempel bliver akut syg, kommer alvorligt til skade, du eller din bagage bliver forsinket, du har brug for evakuering eller hjemtransport eller bliver holdt erstatningsansvarlig for person- eller tingskade. Årsrejseforsikring Plus bygger oven på den allerede solide dækning og inkluderer yderligere dækning med både hjemkald, ødelagt ferie og ferieboligsikring.
Skræddersy din årsrejseforsikring til verden
Hos Europæiske ERV kan du vælge blandt forskellige tilvalg, så du kan tilpasse din rejseforsikring netop til de behov, du har. Du kan få dækning af blandt andet skader, der opstår i forbindelse med udøvelse af vintersport via tilvalget “Vintersport”. Du kan desuden få ekstra dækning af dit medbragte eller lejede sportsudstyr via tilvalget “Sportsudstyr”.
“Bagage” dækker din bagage, såfremt den bliver stjålet, beskadiget eller bliver væk. Hvis uheldet er ude på ferien, og en ulykke medfører varigt mén eller dødsfald i perioden efter rejsen, dækker tilvalget “Rejseulykke” dig i disse tilfælde. Eksklusivt for vores årsrejseforsikringer kan du også vælge “Årsafbestilling”, som et tilvalg i stedet for at skulle tegne en særskilt afbestillingsforsikring.
Brug for hjælp? Vi er her for dig
Der kan hurtigt melde sig flere spørgsmål eller overvejelser, når du kigger efter en passende rejseforsikring. Har du brug for hjælp til at finde den rejseforsikring, der passer til dine behov og den type rejsende, du er, eller har du andre spørgsmål til vores årsrejseforsikring til verden? Kontakt os endelig. Vores erfarne kundeservicemedarbejdere er klar til at hjælpe dig. Ring blot på telefon 33 25 25 25, skriv en mail til info@erv.dk, eller udfyld nedenstående kontaktformular. Så hjælper vi dig med at blive få den rette rejseforsikring til dig og dine rejser.