Naturkatastrofer/terrorhandling/ekstremt vejr
Inden afrejse
Har du købt en pakkerejse (fly og hotel) skal du kontakte dit erhvervsrejsebureau, hvis rejsen skal ændres eller afbestilles.
Har du selv booket din rejse (fly og hotel separat) vil der ikke være dækning for afbestilling af rejsen, så længe Udenrigsministeriet ikke fraråder indrejse eller evakuering, og fly ankommer som normalt. Hold øje med den aktuelle situation.
På destinationen
Har du købt en pakkerejse (fly og hotel) skal du kontakte dit rejsebureau, hvis du har behov for hjælp i forhold til dit ophold og transport.
Har du selv booket din rejse (fly og hotel separat) kan der i nogle tilfælde være dækning under forsikringen, og vi beder dig kontakte vores Alarmcentral for assistance på +45 70 10 90 30.
Sådan er du dækket ved naturkatastrofe/ekstrem vejr/terrorhandling m.m.
Hvis du har tilvalgt "Tryghedspakken" til din erhvervsrejseforsikring dækker vores forsikring rimelige og nødvendige udgifter, så du kan komme til et mere sikkert sted, hvis det sted, hvor du er, er berørt af for eksempel en naturkatastrofe eller et terrorangreb, og du har brug for at komme hurtigt væk derfra. Hvis Udenrigsministeriet i dit hjemland eller lokal myndighed på destinationen anbefaler evakuering, dækker forsikringen, der har tilvalget "Tryghedspakken" også erstatning for transport tilbage til dit bopælsland.
Nedenfor kan du se, hvordan du er dækket i tilfælde af naturkatastrofer og terrorhandlinger samt erstatningsniveau, såfremt du har tilvalgt "Tryghedspakken" til din forsikring.
Forsikring | Ekstra omkostninger pr. dag | Krisehjælp | Erstatningskøb tøj m.m. hvis evakueret uden bagage |
---|---|---|---|
Erhvervsrejseforsikring Årsaftale | 2.000 kr/person |
Rimelige og nødvendige udgifter |
6.000 kr/person |
Erhvervsrejseforsikring Korttid | 2.000 kr/person |
Rimelige og nødvendige udgifter |
6.000 kr/person |
Sådan gælder din forsikring i tilfælde af evakuering
Hvis de lokale myndigheder, hvor du befinder dig, anbefaler evakuering, dækker forsikringen de nødvendige omkostninger til transport, mad og hotel under evakueringen. Hvis du ikke umiddelbart kan evakueres til bopælslandet, vil du blive evakueret til nærmeste sikre område.
Hvis en naturkatastrofe påvirker transportmidler
Hvis du har forsikringsdækningen ”Forsinket fremmøde” i din forsikring og ikke når dit fly, tog eller andet transportmiddel på grund af naturkatastrofens indvirkning på trafikken, er du dækket af din forsikring. Hvis du ankommer til tiden i lufthavnen, og dit fly er aflyst, skal du kontakte dit flyselskab eller din rejsearrangør.