Den ideelle forsikring til erhvervsrejsende med under 30 rejsedage om året, som ønsker optimal dækning på rejsen. Så de kan fokusere på deres arbejdsopgaver – med ro i maven. Vores alarmcentral er døgnåben, så hvis uheldet er ude, kan du altid komme i kontakt med os.
Forsikringen kan tegnes af virksomheder, foreninger, organisationer og enkeltpersoner med adresse i Norden og kan omfatte personer med fast bopæl i hele EU/EØS.
Læs nedenfor, hvordan du/dine kolleger er dækket, når du/de er afsted i forbindelse med arbejdet, hvis uheldet er ude.
Rejser du mere end 30 dage årligt, anbefaler vi vores Årsaftale >
Bestill Erhvervsrejseforsikring øverst på denne side eller på tlf. 33 27 82 55.
Dækker bl.a. udgifter til lægebesøg, lægeordineret medicin, hospitalsbehandling og sygetransport ved akut sygdom og tilskadekomst. Desuden er der ubegrænset dækning til tandbehandling som følge af ulykke samt tyggeskade.
Du er sikret krisehjælp/krisepsykolog i tilfælde af ulykke, voldtægt, overfald, røveri eller anden traumatisk oplevelse, som f.eks. terror eller politiske uroligheder. Vi dækker også telefonisk krisehjælp til nærmeste familie.
Hvis du i tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst har behov for en ledsager eller at tilkalde pårørende, dækker forsikringen op til 3 personer. Indkvartering, kost og lokal transport dækkes med 2.000 pr. dag pr. ledsager.
Kommer du ud for en ulykke, dækker forsikringen invaliditet, erhvervsevnetab, hjælpemidler og tekniske ændringer af f.eks. din arbejdsplads eller bopæl, genoptræning, din arbejdsgivers ekstraudgifter til transport.
Du er dækket, hvis du på din ud-, rund- eller hjemrejse mister en afgang eller forbindelse pga. forsinkelse eller uforudsete hændelser eller hvis dit transportmiddel er forsinket, aflyst eller overbooket. Dækkker også indkvartering.
Dækker dine udgifter til toiletartikler, tøj eller andre ejendele, hvis din bagage forsinkes i forhold til forventet ankomst. Dækker både ved ud- rund- og hjemrejse.
Du er dækket, hvis din bagage bliver stjålet, beskadiget eller bortkommer. Vi dækker også kontanter, rejsedokumenter, eventuelle udgifter ifm. politirapport samt omstilling af låse og/eller erstatning af nøgler til din private bolig eller køretøj.
En bred vifte af dækninger, der dækker dig ved evakuering, forlænget ophold og ekstraudgifter, hvis der på din destination opstår politiske uroligheder, terror eller andre uforudsete hændelser. Dækker også gidselkompensation ved kidnapning eller kapring samt eftersøgning og redning.
Skulle du forårsage person- eller tingskade over for en tredjepart dækker vi dit erstatningsansvar samt yder professionel retshjælp og hjælp til sikkerhedsstillelse/kaution.
Ved "ubegrænset", er det Europæiske ERV’s skadesafdeling der vurderer, om udgifterne er rimelige og nødvendige samt sædvanlige for typen af behandling/skade. Se forsikringsbetingelserne for en fuldstændig oversigt over dækninger og summer.
Kontakt os
Har du spørgsmål til forsikringen, som du vil have besvaret før du køber, er du velkommen til at kontakte os telefonisk 33 27 82 55 eller ved at bruge kontaktformularen nederst på denne side.