Hvilke rettigheder har jeg ved en flystrejke?

Hvis du som rejsende rammer ind i en flystrejke, og dit fly er aflyst, er det vigtigt at vide, at du som rejsende har visse rettigheder. Disse rettigheder er indskrevet i EU's regelsæt: Hvis dit fly er aflyst, har du som rejsende ret til at blive ombooket til en anden flyvning af flyselskabet. Afgår dit nye fly ikke samme dag, skal flyselskabet tilbyde dig et hotelophold. Hvis flyvningen afgår samme dag, men du skal vente længe, har du ret til mad og drikke. Flyselskabet har pligt til at tilbagebetale din billet. Før du accepterer flyselskabets tilbud, skal du dog huske på, at flyselskabets ansvar ender her, hvis du vel at mærke accepterer deres tilbud. De behøver således ikke at betale for dit hotelophold samt mad og drikke. I nogle tilfælde kan du også være berettiget til erstatning for indkomst og missede hotelovernatninger (på hotellet, du har bestilt til din ferie). Du bør altid kontakte dit flyselskab for at finde ud af præcis, hvilke rettigheder du har, og hvad de eventuelt tilbyder i kompensation.